Dare to Care
0

Ny sommerbehandling

Natural Summer Beauty

Så kom sommeren endelig og det kalder selvfølgelig på en ny årstidsbehandling. Natural Summer Beauty er den perfekte behandling til at forberede dig til vores elskede sommersol.


Sommerbehandling_3.jpg

Sommeren er på mange måder en velsignelse for os og vores hud - mere lys, mere energi, mere glød og vitalitet. 

Dog er det også en tricky tid for huden. Om sommeren producerer huden mere talg alt sammen for at beskytte sig selv mod udtørringen fra solen. Vores hudceller deler sig hurtigere ligesom vi får mere hård hud på fødderne og vores hår gror hurtigere. For at undgå solskader bruger vi mere solcreme om sommeren og sætter i den forbindelse talgkirtlerne på hårdt arbejde og derfor vil huden ofte blive mere fedtet og uren. Hen over sommeren bliver overfladen af vores hud fortykket og mange oplever at deres hud synes mere rynket og læderagtig efter sommeren.

Derfor er sommeren også det vigtigste tidspunkt at få ansigtsbehandlinger, men man skal dog passe på med skrappe syrebehandlinger eller grove peelinger af huden.  De bedste behandlinger om sommeren er de kølende, de genopbyggende, og de fugtende.

2-3 dybderens om sommeren er også en rigtig god investering for en sund og vital hud. 

 

NATURAL SUMMER BEAUTY

Vi starter ansigtsbehandlingen med en blødgørende enzympeeling fyldt med probiotika, som opbygger hudens barriere og efterlader den blød og glat. Efter en grundig dybderens masserer vi glød og vitalitet frem i huden med vævsopstrammende cuppingmassage. Massagen bliver udført i 98% ren aloe vera og A, C og E-vitamin olie. Når huden er helt boostet med fugt får den lige en ekstra omgang fugt med vores opbyggende Beauty Sleep Mask. 

En ting mange glemmer at pleje og behandle er brystet (kaldet decolleté). Det er særligt uheldigt om sommeren, da huden her er lige så fin og sart som ansigtshuden og derfor let bliver rynket. Derfor har vi med Natural Summer Beauty ekstra fokus på bryst og hals, så vi undgår at huden bliver medtaget, rød og rynket af solen. Hele området bliver sørget godt for så du vil kunne se og mærke en forskel bagefter. 

Mens du blunder, giver vi også dine fødder en god omgang kærlighed. Fødderne bliver vasket og peelet til de er silkebløde og kriblende. Bagefter får de en spirulina-indpakning og til slut plejer vi med ekstra fugt og dybe afspændende tryk. 

Vi anbefaler, at man får dybderens 2-3 dage før man tager på solferie og gerne en uge efter man er kommet hjem. Det sikrer dig en smuk, sund sommerhud. På den måde beholder du den finere struktur i huden og din sommerkulør holder længere.

 

Pris

Du kan booke Natural Summer Beauty fra 1. juni og frem til 1. september. Behandlingen varer 75 minutter og koster 850 kroner (normalpris 1050,-). Vores sommerbehandling er lavet så selv de mest sensitive hudtyper kan tåle den.